Føljeton: "Opkøbt af de store"

Af Malene Mølgaard

Kapitel 3.
Sammenhold  

- Der sker noget nu! Alle er blevet kaldt til møde. Organisationsstrukturen
bliver ændret fuldstændigt i hele virksomheden, og nogle medarbejdere
skal spares væk…

For første gang er der en snert af ophidselse at spore i Erik Grambows
normalt så beherskede vestjyske stemme.

- På mødet blev der vist en 15 minutters video med den øverste salgsdirektør,
der fortalte, hvad der skal ske. Bagefter gennemgik afdelingslederen og
regionsdirektøren grundigt, at det gik ud på omstrukturering i firmaet, så
vi bliver delt op i fire salgskanaler – en for henholdsvis butik, vvs, værktøj
og stål – i stedet for at være delt op i regioner som nu. Det har bevirket,
at samtlige 750 ansatte har været til personlig samtale og fået ny
stillingsbeskrivelse. Hos os betyder det ingen fyringer, men bare at vi har
fået en anden titel, selvom opgaverne er de samme. Før hed jeg salgsassistent,
og nu er jeg butikssælger, fortæller Erik Grambow.

 

Ingen problemer

Virksomheden blev for fem år siden opkøbt af LMG og gik fra at være et
familieejet, selvkørende, lokalt en gros-firma til at være en af 27 afdelinger
i en landsdækkende koncern. I tiden efter fortsatte tingene på arbejdspladsen,
som de altid havde gjort. Ud over navneskiftet, som stadig ikke helt er
slået igennem hverken blandt kunderne eller medarbejderne, var der ikke
de store forandringer. Men da HK henvendte sig med chokoladefrøer til
medarbejderne og en opfordring om at vælge en tillidsrepræsentant,
syntes Erik Grambow, at de da skulle tage hen i HK-afdelingen og høre
om, hvad det var for noget.

 

- Jeg er født nysgerrig, og flere sagde, at det skulle være mig, for jeg
var i forvejen i Samarbejdsudvalget og vant til at snakke med Kurt
(direktøren). Og så var jeg valgt, griner den 32-årige vestjyde, der
godt kan lide at være med, hvor beslutningerne bliver taget.

 

- Jeg havde gået folk på klingen inden for at høre, om der var behov
for en tillidsrepræsentant. Det var der ikke. Hvis du spørger folk, så
er de godt tilfredse. Vi har det da godt, og der er ingen problemer. Vi
har i forvejen en personaleforening, der giver gaver til jubilæer og
arrangerer fester og ture for medarbejderne. Sidst var vi ude at bowle
og spise. Vi er også ved at arrangere en bustur for alle LMG-ansatte i
vest for at se det nye stållager i Køge. Sådan nogle ting går HK-klubben
ind i andre steder, men det har vi jo allerede, siger Erik Grambow og understreger:

 

- Der har ikke været noget konkret behov for en tillidsrepræsentant endnu.
Bortset fra, at jeg for nyligt skulle undersøge, om det var i orden, da nogle
af os mistede noget forsikring. Og så går vi og joker med det. For eksempel
hvis vi for sjov driller hinanden, og nogle siger til mig: ”Nu går du og mobber”.
Så svarer jeg: ”Så gå til din tillidsmand”. Men det er jo mig selv, griner han
og tilføjer noget mere seriøst:

 

- Jeg håber heller ikke, der kommer noget, hvor vi får brug for tillidsmanden.
Men måske er det rart nok at have en tillidsrepræsentant, når vi nu kommer i
gang med forandringerne. Hvis vi først får valgt en, når det hele er i gang,
så er det for sent. Så på et tidspunkt kan det godt være, at jeg bliver nødt
til at tage mig sammen, sætte mig ind i det nye og være lidt alvorlig.

 

I den store omstrukturering har Erik ikke været inddraget i sin funktion som
tillidsrepræsentant eller medlem af Samarbejdsudvalget.

- Jeg har heller ikke rodet i det. For det første er der ingen, der har vidst
noget. Og der sker jo ikke de store ændringer her i Varde ud over de nye
stillingsbeskrivelser.

 

Alle fik stress

Selvom Erik Grambow og kollegerne joker med situationen, så har alvoren
tidligere vist sig efter forandringen af arbejdspladsen.

- Vi havde en periode, hvor flere begyndte at køre ned med stress, fordi vi
var underbemandede, og der skete nye ting hele tiden. Vi har haft en del
flytten rundt, men folk har været indstillet på, at det er i orden at flytte
fra afdeling til afdeling, for vi kender jo hinanden og kender kunderne.
Her siger vi, at vi er mere sammen med kollegerne end med familien. Så
selvfølgelig hjælper vi til og finder ud af det, forklarer Erik Grambow.

 

Han blev selv ramt af stress for halvandet år siden.

- Jeg kunne ikke overskue det hele i en periode og var sygemeldt i 14
dage. Der sagde de andre: ”Du arbejder kun det, du kan holde til”. Og
så havde jeg en mand som ekstra hjælp hos mig, mens jeg startede op
igen. I sådan nogle situationer er vi gode til at finde ud af det og låne
hinanden folk. Det er jo i alles interesse, at firmaet kører videre, og at
vi holder på de kunder, vi har. For ryger der kunder, så ryger der også ansatte.

 

Men selvom medarbejderne på det tidligere M. Erichsen og Sønner forsøger
at løfte i samlet flok, syntes de alligevel, at det var for meget, efterhånden
som alle afdelingerne i Varde blev ramt af mandefald på grund af stress.

- Så kaldte vi alle medarbejderne sammen til møde i kantinen en formiddag,
hvor vi blev enige om, at vi ville snakke med regionsdirektøren om det. Han
kom morgenen efter, og vi forklarede, at vi var for pressede og for få folk.
Vi fik snakket ud om tingene, og hvad vi kunne gøre for at hjælpe hinanden,
og nogle arbejdsgrupper blev lettet for arbejde. Ledelsen var god til at lytte
til os, siger Erik Grambow og understreger, at det er en ledelsesstil, der har
været kendetegnende under hele forandringsprocessen fra familiefirma til
landsdækkende en gros-koncern
.