Føljeton: "Opkøbt af de store"

Af Malene Mølgaard

Kapitel 2.
Optimisme  

Taxachaufføren, der har kørt hyrevogn i syv år, kender ikke til LMG Lemvigh Müller
på Vestre Landevej i Varde. Selvom det knap tager mere end fem minutter at
køre dertil fra togstationen.

- Nååå… Erichsen. Badeværelser og stål, siger den ældre chauffør, da han får adressen.

Selvom LMG opkøbte A/S M. Erichsen og Sønner for fem år siden, så kunne de heller
ikke hjælpe med at vise vej på Rådhuscafeen i Varde midtby – på trods af, at cafeen
af og til får bestillinger på mad til firmaet. I Rådhuscafeen kalder de stadig firmaet
Erichsen, ligesom mange andre gør det.

Det er ikke sådan lige at vænne sig til forandringerne, som er noget større end blot
navneskiftet.

 

- Det begynder at hjælpe nu, hvor vi har fået LMG-tøj. Men der står stadig Erichsen
på to af bilerne, siger Erik Grambow, som har været ansat i grossist-virksomheden i 12 år.

Da LMG Lemvigh Müller i 2001 opkøbte virksomheden fra familien Erichsen, som havde drevet den i over 100 år, lejede firmaet grunden og bygningerne ind til 2008. Herefter flytter virksomheden ud i nybyggede lokaler i et nyt erhvervsområde i den anden ende af byen. Og går fra fem bygninger til to.

Allerede nu er varesortimentet derfor blevet en del mindre, fordi de fleste varenumre
er udfaset fra Varde-afdelingen og opbevares på koncernens nye, computerstyrede
trucklager i Kolding.

 

- Vi har haft ry for at have alt her. Det har vi ikke mere. Vi havde vænnet kunderne til, at vi havde alt – før var vi vores eget centrallager. Nu kan vi få varer fra dag til dag, men det er ikke altid godt nok, og det giver brok. Det er ikke kun medarbejderne, der skal vænnes til forandringerne. Det skal kunderne også, siger Erik Grambow, mens han viser rundt på engrosvirksomhedens 6000 kvadratmeter store asfaltbelagte plads med fem lager-haller, der før bugnede af varer som jern, VVS, toiletter, radiatorer, værktøj og landbrugsudstyr.

- De siger, vi får 3000 kvadratmeter bygninger ude i det nye, siger Erik Grambow, der for at være på forkant med forandringerne for nylig blev valgt som tillidsrepræsentant
for arbejdspladsens 17 HK’ere.

 

Supersmart system

To år efter opkøbet kom virksomheden i Varde over på et nyt it-system. I november
2004 blev systemet opgraderet, så alle koncernens afdelinger blev forbundet elektronisk.

- Nu kan vi snakke sammen med de andre LMG-afdelinger og se, hvad de har på lager. Jeg kan se på computeren, hvor de har det, vi ikke har – hvis det ikke er på centrallageret – og trække det fra lagre i firmaets 27 andre afdelinger rundt om i landet og få det sendt hertil med posten. Det er et supersmart system og udnytter lagrene fuldt ud, så vi hurtigt kan hjælpe kunderne. Det er ret imponerende, siger Erik Grambow begejstret og peger rundt på de gamle haller.

 

- Alle afdelinger følger med, når vi flytter til det nye, men landbrugsafdelingen, VVS,
jern, kloak og værktøj bliver samlet i en bygning, og så er det kun nødvendigt med én
mand til at ekspedere kunderne. Som det er nu, hvor der er fem bygninger, skal der
fem mand til. Det, de er ude efter, er at få lagrene rationaliseret ned til et butikskoncept, der fungerer lidt som et supermarked, hvor kunden tager en vogn og en håndscanner og selv tager varerne fra trådreoler. Der er en hjælpedisk, men kunderne gør selv det hele. Og vi skal kun have et lille reservelager til butikken, resten af varerne samles på centrallageret i Kolding, forklarer han.

 

Halvtomme haller

I de to store jernhaller er der kun stumper og rester af stænger tilbage i stativerne.
Den ene hal står halvtom med nogle radiatorer af forskellig slags. Før i tiden havde
firmaet en fuldtidsansat til at passe jernhallerne og skære stængerne ud i de rette
længder til kunderne. Ingen arbejder her fast mere. I hallernes lille kontor ligger to
par briller og et navneskilt efterladt tilbage.

Længst væk fra hovedbygningen står to næsten tomme haller. I den ene var der
udelukkende fyldt op med radiatorer. Nu er der nærmest ingenting tilbage. Fire paller
med toiletter står ensomt op af bagvæggen og råber til en forladt palleløfter i den
modsatte ende af bygningen. I den anden hal var der før reoler med fliser, zinkplader,
kedler og firkantede jernrør. For nylig blev bygningen ryddet og fyldt igen med
udfasningsvarer, og så blev der holdt lagersalg for at komme af med varebeholdningen.
Lige nu står der paller med solgte varer til en campingplads, men det hele skal ryddes helt igen for tredje gang, da lejemålet er blevet opsagt per 1. juni. Det er også datoen, hvor den store bygning, som rummer landbrugsafdelingen, skal være tømt, for da flytter Lidl ind og åbner discount-supermarked.

- Det ser lidt tomt ud, når man går her, men man skal bare vænne sig til, at tingene
ligger et andet sted i landet. De fleste er da enige om, at når vi først kommer i gang
med det nye, så bliver det ik’ så ring’ endda, smiler Erik Grambow.

 

Oprydningsudsalg

- Vi har ryddet op og fået mere plads. Med det nye koncept behøver vi ikke to paller
af alting, men kan nøjes med to-tre pakker. Det er hele ideen i det – vi skal have
lagerbeholdningen ned, forklarer han.

Så medarbejderne har flyttet om og flyttet rundt og pakket sammen og solgt ud.

- Holdningen er: Hvorfor smide noget ud, hvis vi kan få lidt penge for det? Og hvis
vi kan rydde op og få varerne op i nærheden af salgsdisken, så skal vi ikke gå så
mange skridt efter dem mere. Så meget af det er for at hjælpe os selv, siger han
og slutter rundvisningen i værktøjsafdelingen.

- Her er kontoret. Og her er kaffestuen, siger han og forklarer, at hver afdeling
har sin egen kaffestue, hvor medarbejderne spiser deres madpakker og holder pauser.

Selvom firmaet har en stor kantine i hovedbygningen, samles hele staben ikke
der til frokost.

- Der kan vi spare kvadratmeter i det nye med kun et kontor og en kantine. Vi
kommer til at arbejde meget tættere sammen og kan bedre overlappe hinanden,
når vi er det samme sted og får for eksempel telefonsalg sammen, siger Erik Grambow.

 

Sort skærm

- Vi har godt nok ikke fået noget at vide om, hvad det skal ende med
medarbejdermæssigt, men vi er så langt nu, at vi ved, hvad vi arbejder hen
imod. På lagrene har vi talt sammen om, hvad vi synes, der er realistisk, men
det ligger to år ude i fremtiden. Fire medarbejdere bliver 62 år, inden vi får
bygget nyt, så der er naturligt nogle, der holder op. Folk ved godt, der skal
ske et eller andet, men vi går overhovedet ikke og frygter fyringer lige nu.
Det giver en ro herude, siger Erik Grambow og forklarer, at det snarere er
elektronikken end truslen om afskedigelser, der i perioder har været den
største prøvelse for medarbejderne.

- Det sidste år har været et træls år med edb, der har drillet. Flere LMG-
afdelinger er kommet på it-systemet, og det giver problemer hver gang,
fordi serveren ikke kan håndtere det. Det har skabt problemer i hverdagen
for medarbejderne, når serverne er blevet overbelastet og har betydet
ventetid på flere timer. Nu om dage kan man jo ikke gøre noget uden edb.
Med en sort skærm kan vi ikke se, om vi har varerne eller hjælpe kunderne,
og det giver ekstra frustrationer. Men nu kører det rimeligt godt igen, siger han.

 

80.000 varenumre

Klokken tre samles en flok af medarbejderne ved kaffebordet i VVS-lageret.
En af kontordamerne har bagt fastelavnsboller med creme. Tre tallerkener
fulde. En kollega har en halv lagkage med, fordi han lige har haft fødselsdag.
Der er tre tændstikker i den for at cellofanen ikke skal sætte sig i flødeskummet.

- Når vi kommer på plads ude i den anden ende af byen, så tror jeg, det bliver
rigtig godt. Men folk ved ikke, om der bliver plads til dem, og om de bliver sat
til det samme som i dag, siger Poul, der er afdelingsleder og tilbage på
virksomheden for tredje gang.

- Da jeg startede i 1978 første gang, var vi tre ansatte i VVS-afdelingen.
Senere var vi oppe på ni, og nu er vi nede på tre igen. Så jeg har været
med, da det voksede, og da det gik den anden vej.

Erik Grambow supplerer:

- De 12 år, jeg har været her, er der bygget syv meter på VVS-afdelingen,
en kantine og en bygning til landbrugs-afdelingen. Nu går det den anden
vej, for nu står hallerne tomme, siger han, mens Poul finder tegninger
frem over LMG-koncernens nye centrallager i Kolding, som han folder ud
på kaffebordet og studerer sammen med kollegerne.

- Jeg mener, de har 80.000 varenumre derovre, siger han – ikke uimponeret.

Erik nikker.

- Jeg er positivt stemt over for meget af det. Jeg kan godt se, hvad de vil
med det. Når det hele er overstået, og vi er kommet på plads i de nye
lokaler og har fået styr på lagerbeholdning, indretning, mandskab og er
kommet over alt det tvivlsomme, så tror jeg, det bliver godt
.