En dag fra den sidste tid Næstved Tidende 23. september 2003 Psykisk støtte, skridtvask og skrubben gulve er en del af dagligdagen på ældrecentret Birkevang, hvor avisen har været med hjemmeplejen på arbejde Af Malene Mølgaard Disen rejser sig søvnigt over Birkevang, mens dagen forsigtigt starter på ældrecentret. Klokken er 7.00 og 14 kittelklædte kvinder taler i munden på hinanden i mødelokalet. Som kaffen gør sit indtog, bliver stemmerne højere og tykheden om øjnene mindre. På den ene væg i mødelokalet hænger tre rækker med lister, hvor hver hjemmehjælpers plejeopgaver står ud for beboernes navne. 46-årige Hanne Jensen er gruppeleder og forsøger at få sin gruppes lister til at lykkedes. Nogle har fri, og andre må overtage deres opgaver, så der skal rykkes rundt på rutinerne. Puff. Fem minutter i halv otte gnistrer lighterne, og smøgerne bliver tændt rundt om bordet. Tunge sug, pust og et kort kig på uret på væggen. Den store viser lister sig forbi sekstallet. De blå kitler rejser sig, myldrer ud og spreder sig i linoleumsgangen. Gør det selv Hanne har mørkt, kortklippet hår og har læbestift på. Hendes ben stempler som små penduler ned ad gangen. Hun fisker en nøgle op ad den blå kittellomme med den ene hånd, mens hun banker på med den anden, låser op og går ind. - Godmorgen Birgit, siger Hanne, der er øjeblik efter har hjulpet Birgit ud af sengen, som ligner en hospitalsseng, og over i en bækkenstol. Hun skubber stolen ud på badeværelset og parkerer Birgit og bækkenstolen i brusenichen. - Jeg går en halv time–tre kvarter Birgit, siger Hanne, mens hun reder sengen og rydder op i soveværelset med hurtige bevægelser. Uret tikker på væggen. - Ja, siger Birgit lavt under bruseren. Hun har Parkinsons syge og vil gerne klare det meste selv. - Vi får folk til selv at rejse sig op for at spare på vores ryg. Det er også bedst for dem, for nogle gange falder de lidt hen, forklarer Hanne på vej ud af døren med en skraldepose fra soveværelset i den ene hånd. Stille liv Alle døre på Birkevang er blå. Hanne fisker igen en nøgle op, banker på og suser ind i soveværelset med et ”Godmorgen Henry”, som med hendes hjælp skifter position i sengen fra vandret til lodret. Hun skubber en grøn rollator hen foran sengen, og Henry trisser tavst hen over parketgulvet og ud på badeværelset. På væggen hænger et sort-hvidt billede af en ung mand i jægertøj, med gevær og en død buk. Han smiler. Henry smiler ikke. På den modsatte væg hænger et gevir. Uret i køkkenet står stille. Klokken er ti minutter i otte. Den eneste lyd i lejligheden er vaskekludens hurtige bevægelser hen over Henrys hud. - Sikke et regnvejr i går, hva Henry, siger Hanne. Henry siger ikke noget. På et lille bord i hans stue står en telefon med store taster på. Stikket er ikke sat i væggen, men ligger rullet sammen på bordet. Her lugter sødligt. - Vi har et vaskeri, hvor vi vasker deres tøj, siger Hanne og peger ud gennem stuevæggen. I hver lejlighed er der et køkken, men ingen af Birkevangs borgere laver selv mad. Henry får morgenmad fra cafeteriet i sit køkken ved det lille bord, hvor tiden er gået i stå. Madpenge Hanne suser hen ad flisegangen uden for lejlighederne og ind bag disken i cafeteriet. Klokken er 8.05. Hun smører en franskbrødsmad til Henry, fylder en bakke til Birgit og gør en bakke klar med yoghurt, franskbrødsmadder, saftevand og en lille kande kaffe til den næste på listen. Klokken 8.13 er Hanne tilbage med en Birgits bakke. Birgit er færdig med at bade og sidder og tørrer sig selv foran spejlet. Hanne tørrer hende på ryggen. Klokken 8.16 går Hanne over vejen til Karens hus, mens hun tager sin cigaretpung af læder op af lommen og tænder en halv smøg. Karen sætter sig selv op i sengen og går ud på badeværelset støttet til sin rollator. Hanne samler vasketøj i en blå kurv. Karen er lidt forkølet. Mens vandet løber i bruseren, fortæller Hanne, at hendes mand også har været forkølet, men det er på retur nu. Hun slukker for vandet og kommer shampo i Karens hår. - Mit barnebarn hun vokser godt Karen. Så kommer du op at stå Karen. Jeg tror bruseren trænger til at blive afkalket, jeg bliver snart lige så våd som dig, siger Hanne. - Jeg skal lige love for, det regnede i går, siger Karen. Hanne fortæller om engang, hun skulle give en dame fodbad og glemte at tage hendes futsko af. - Så fik hun også vasket dem, griner Hanne. Karen beder Hanne om at købe en ny nederdel til hende. - Kommer der ikke modeshow heroppe snart? Så kan du selv se tøjet, og så skal jeg nok hjælpe dig, svarer Hanne, mens hun klipper Karens negle. Klik, klik, klik. Karen kommer ud med rollatoren forrest i en lilla og turkis mønstret kjole. Hun går over til cafeteriet, hvor der står en bakke klar til hende, mens Hanne gør rent på badeværelse. Klokken er 8.45. Nødkald Klokken 8.50 er Birgit i t-shirt og underbukser. Hun er selv gået ind i soveværelset. Hanne tørrer hendes tæer og hjælper hende strømper på og en alarm om armen, der kalder op til en radio, som hjemmehjælperne skiftes til at gå med, for radioen kan godt forstyrre mange gange på en formiddag. Birgit går foroverbøjet hen og sætter sig i sin kørestol ved det mørke teaktræsbord, hvor morgenbakken står klar. Hanne vasker gulv. Udenfor tænder Hanne en smøg på vej hen til Esther. Esthers mand døde for tre uger siden. Han var meget plejekrævende, så det har givet Hanne lidt luft. - Selvfølgelig bliver man berørt af det, når det går tilbage og folk dør. Men når de er nået den alder, de har, når de kommer her, så har de fleste haft et langt og godt liv. Så handler det om for os om at gøre den sidste tid så god som muligt, siger Hanne. 93-årige Esther klarer selv sin morgentoilette, mens Hanne stiller en kop yoghurt frem på køkkenbordet ved siden af en lyseblå stofserviet i en sølvholder og en bakke med piller i små æsker og glas. Esther elsker blomster, og Hanne skal huske at vande dem, så de ikke hænger hen ad vindueskarmen. Blomsterne er Esthers livskvalitet. På sofabordet står en maskine til lydbånd. Med alderen er hendes syn blevet dårligt, og hun kan ikke få briller til at læse med. Esther læste meget før i tiden. Hanne har et TV-blad med og læser op, hvad der kommer i fjernsynet i aften. Nedslidning Klokken 9.30 kører Hanne et lille rullebord med en balje varmt vand og engangsklude hen til Johannes' seng. Hun tager gummihandsker på, vasker ham i sengen og hjælper ham ud på badeværelset og giver ham en klud. Johannes brummer, mens Hanne reder seng. - Det må også være svært, når man altid har boet alene, at der pludselig kommer nogen og bestemmer over én, siger hun og vasker sine hænder. - Det går meget hårdt ud over huden især om vinteren, når det er koldt og tørt, siger hun. - Der er mange i personalet, der har noget med arme, nakke og ryg. Ja, vi har jo alle sammen lidt skavanker pga. slid, siger Hanne, som har været i hjemmeplejen i 22 år. Hanne er gruppeleder og har aldrig haft vrøvl med kolleger, der siger: ”Det kan jeg ikke nå”. - Selvfølgelig er der nogle, der siger: ”Nej, det er lige hårdt nok”, men så handler det om som gruppeleder at kende alle hjemmene, når der skal planlægges. Døråbner Klokken 9.45 er Johannes i tøjet, i kørestol og næsten klar til at blive kørt over til morgenmad i cafeteriet. Hanne barberer ham med maskine og skubber ham bagefter ud gennem den blå entredør, hen ad flisegangen og forbi træningslokalet, hvor en hvidhåret dame sidder i blomstret kjole på en kondicykel. Dørene åbner automatisk, når Hanne trækker i en snor i loftet. Hun kører Johannes hen til spisebordet og fjerner Karens bakke. Uret i cafeteriet viser ti minutter i ti. Hanne har ét besøg mere, hvor hun kun skal snakke med borgeren, det kaldes ”psykisk pleje og støtte”. Klokken 11.00 begynder hjemmehjælperne at køre borgerne op til middag i cafeteriet. Bagefter skal de have middagslur, og nogle skal hjælpes med toiletbesøg. Hanne har fri klokken 15.00.

Fakta om hjemmehjælperne Hjemmehjælperne har cirka seks personer på programmet hver dag Ud over personlige pleje gør hjemmehjælperne rent, sørger for indkøb, post og bank Personalet må ikke selv købe ind, men ringer til købmanden, der bringer varer ud to gange om ugen Borgerne på ældrecentrene får gjort rent hver 14. dag De fleste på ældrecentret har nødkald i en snor om halsen eller om håndledet Nogle ældre får bragt maden hjem, andre spiser i cafeteriet og nogle af hjemmehjælperne laver morgenmad til deres borgere i lejlighederne Køkkenet på Birkevang laver mad til beboerne på Birkevang og Søvang og til de ældre, der har madordning i Suså De borgere, der får mad fra cafeteriet, får pengene trukket fra deres pension den 1. hver måned Alle hjemmehjælperne på Birkevang har en social- og sundhedshjælper uddannelse Hjemmehjælperne møder normalt kl. 7.15, men torsdag mødes alle kl. 7.00 Birkevang har i alt tilknyttet 161 plejeboliger og ældreboliger Borgerne på ældrecentret Birkevang har hver sin lejlighed med stue, soveværelse, bad og køkken Birkevang har 47 fuldtidsansatte i sundhedsafdelingen